80-årige Teddy Løkkegaard døde forrige torsdag efter at være blevet påkørt, da han sammen med en kammerat kom gående langs Gershøjvej. Foto. David Foli.
80-årige Teddy Løkkegaard døde forrige torsdag efter at være blevet påkørt, da han sammen med en kammerat kom gående langs Gershøjvej. Foto. David Foli.

37-årig kvinde kørte sin nabo ihjel: "Det føles som en ond drøm"

Lokalavisen Hornsherred har mødt den 37-årige kvinde, som er sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsulykken i Gershøj forrige torsdag

 Tip en ven    Udskriv   Del
Af David Foli

Tilværelsen er blevet flået fra hinanden for to familier i Gershøj.

Torsdag 10. januar kort før klokken 19 dør 80-årige Teddy Løkkegaard, da han bliver kørt ned på Gershøjvej af en 37-årig kvinde.

Ulykken sker få hundrede meter fra Teddy Løkkegaards hjem. Og få hundrede meter fra den 37-årige kvindes hjem. De er nemlig naboer.

"Det er frygteligt. Jeg kan kigge over på huset. Jeg er så ked af det. Jeg har ondt i maven, jeg græder hele tiden, og jeg tør ikke gå ud. Det er, som om alle mennesker ved, hvem jeg er og kigger på mig. Det føles som en ond drøm," siger den 37-årige kvinde til Lokalavisen og fortsætter:

"Jeg er så ked af det. Hvis jeg kunne få ham tilbage på nogen måde, så ville jeg gøre det. Men det kan jeg ikke."

Løb tilbage

I første omgang blev den 37-årige kvinde efterlyst af politiet som flugtbilist, fordi hun ikke stoppede, da hun ramte Teddy Løkkegaard.

"Jeg forsøger ikke at flygte. Sådan er jeg ikke som person. Da det sker, går jeg i chok, og jeg tænker kun på en ting. Jeg skal have fat i min mand. Det er helt mørkt, og jeg er ikke sikker på, hvad jeg har ramt. Forruden smadrer, og der er glasskår overalt. Jeg forstår ikke, hvad der sker. Jeg vil bare hente hjælp," siger kvinden og fortsætter:

"Jeg åbner hoveddøren og råber til min mand, som sidder og spiser med vores børn, at jeg tror, jeg har kørt nogen eller noget ned, og han er nødt til at komme med. Han bliver vred og siger, hvorfor er du så kørt?"

Sammen med sin mand løber kvinden tilbage til ulykkesstedet, ringer 112 og begynder straks at give førstehjælp.

"Jeg kan godt se, at han er død, men jeg giver ham førstehjælp. Jeg tænker ikke, jeg vil bare have ham tilbage. Jeg vil redde ham."

Da det går op for hende, at hans liv ikke står til at redde, forlader hun ulykkesstedet. Ifølge kvinden er der på det tidspunkt ikke noget redningspersonel eller nogle politifolk på stedet.

"Det føles som om, der står en masse mennesker omkring mig. Jeg tror, jeg bliver forskrækket over alle de mennesker, og jeg kan ikke række hånden op og sige, det er mig, der gjorde det. Jeg tror ikke, det er gået op for mig på det tidspunkt. Jeg har aldrig stået i sådan en situation før. Jeg ved ikke, hvorfor jeg går tilbage. Jeg tænker bare på mine børn, som er alene hjemme," siger hun og fortsætter:

"Min mand kommer hjem lidt efter mig, og det eneste, jeg tænker på, er at få ro på børnene. De er forskrækkede, fordi de har hørt mig råbe, og de har set bilen, og de kan jo godt fornemme, at der er noget galt. Vi aftaler, at børnene skal lægges til at sove, og så skal vi ringe til politiet. Vi forstår slet ikke, hvad der er sket. Jeg forsøger at bevare roen for børnenes skyld. Jeg vil ikke have, at børnene skal udsættes for, at politiet kommer og henter deres mor, mens de er vågne. Jeg handler dybt rationelt og irrationelt på samme tid."

Parret er dog så chokerede ovenpå den voldsomme episode, at de falder i søvn sammen med børnene.

Kort før klokken 1 om natten banker to betjente på døren, og den 37-årige kvinde bliver anholdt.

Opbakning

Efter afhøring næste dag bliver hun løsladt - sigtet for uagtsomt mandrab.

"Da jeg sidder i detentionen beder jeg Fader Vor for ham og for mig selv en million gange og tænker, det her er en ond drøm, om lidt vågner jeg. Da jeg kommer hjem, tænder jeg et lys for ham."

Den 37-årige kvinde fortæller, at hun siden ulykken har oplevet opbakning fra venner og bekendte.

"Jeg har ikke oplevet nogen, der har reageret negativt mod mig. Det her er et lille samfund, og folk snakker. Så snart bilen forlader stedet, så er jeg en flugtbilist. Det kan jeg godt forstå, at folk tænker. Men det er ikke tilfældet. Jeg ville hente hjælp. Jeg har oplevet opbakning og fået støtte," siger den 37-årige kvinde og fortsætter:

"Det gør mig så ondt på de efterladtes vegne. Jeg er ekstremt ked af det. Kunne jeg få ham tilbage, så havde jeg gjort det - men det kan jeg ikke. Jeg kan godt forstå, hvis de efterladte hader mig. Vi har været ovre og få en god og svær snak med Eigil, som gik sammen med Teddy, da det skete. Og mine tanker kredser omkring Eigil og hans familie, og hvilket traume jeg har udsat dem for. Men jeg er nødt til at vise dem, at jeg ikke er et koldt og kynisk menneske. Og jeg kan ikke gemme mig resten af mit liv. Jeg er også nødt til at være mor for mine børn."

Politiet skal nu afslutte deres efterforskning, og herefter vil det blive vurderet, hvorvidt kvinden vil blive tiltalt. Og om det i så fald vil ske efter straffeloven eller færdelsloven.

Lokalavisen kender den 37-åriges identitet. Af hensyn til familien optræder hun anonymt.

Publiceret: 22. Januar 2013 00:12
Del på Facebook
Fik du læst
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Hornsherred